Topping til Cupcakes

Noget af det der er spændende ved at bage sine egne cupcakes er at eksperimentere med topping til cupcakes. Det kan dog nogle gange være svært at finde inspiration. Jeg har derfor lavet denne liste over min favorit topping til cupcakes som jeg håber kan være en inspiration til andre bageglade mennesker derude.

Hvad kan man bruge som topping til cupcakes?

 

Frosting

Den klassiske version af cupcakes er med frosting som topping. Frosting er den tykke og cremede form for topping der ligger som en smuk creme på toppen af en cupcake. Det kan fx. være en smørcreme eller tyk creme med flødeost. Frosting bliver rigtig flot hvis du bruger en sprøjtepose til at fordele den på cupcaken. Det smarte ved at bruge en sprøjtepose er, at du kan få et flot mønster i din topping, og det kan være en god idé at have tyller i forskelige størrelser. En tylle er den spids der placeres i spidsen af din sprøjtepose for at få det flotte mønster. Man kan eksempelvis anskaffe sig et cupcake dekorationssæt, så har man det hele ved hånden.

sprøjtepose

cucpake dekorationssæt – sprøjtepose fra bagetid.dk

 

Glasur

Har man ikke lyst til at lave smørcreme som topping så kan man også vælge at pynte sine cupcakes med glasur. Det skal dog være en tyk og luftig glasur, og ikke den flydende som man kender fra f.eks. bradepandekager. For at få den luftige tekstur så bruger man piskede æggehvider. En god grundopskrift på glasur kan være denne:

600 g flormelis

250 ml vand

3 æggehvider

1/4 tsk natron

1/8 tsk salt

evt. vanilleessens

Fremgangsmåde:

Sukker, vand og natron opvarmes i en kasserolle og indkoges til en tykflydende sirup. Æggehviderne piskes stive og siruppen tilsættes i en tynd stråle imens der piskes grundigt indtil du står med en tyk og glat glasur. Salt og evt. vanille tilsættes til sidst hvorefter der piskes efter så det er fordelt i hele glasuren. Man kan naturligvis tilsætte både farve og aroma efter smag og behag.

Det er også muligt at købe færdig glasur eller pulver som skal oprøres med vand. Bagetid.dk har et godt udvalg af tykke og lækre glasurer og icings som kan bruges som topping til cupcakes.

 

Fondant

Man kan også vælge at dekorere sine cupcakes med fondant. Fondant er en slags sukkerdej, der minder en lille smule og marcipan i konsistensen, men som er nemmere at arbejde med idet man kan forme og modellere den som man ønsker. Man bruger ofte fondant til at forme små figurer som man kan pynte sine cupcakes med. Man kan også udstikke figurer ved at bruge små udstikkere. Det kan være rigtig flot at dække sine cupcakes med et fladt lag fondant og så pynte ovenpå med figurer.

fondant

 

Cupcakes pynt

Derudover så findes der også et væld af cupcakes pynt som man kan købe færdigt og som kan bruges som topping til cupcakes. Det kan f.eks. være krymmel i forskellige farver, hvilket altid er et hit i småbørnsfamilier. Eller det kan være færdige sukkerfigurer som man kan bruge ovenpå glasur. Fantasien kender næsten ingen grænser når det drejer sig om cupcakes pynt. Kig evt. på bagetid.dk hvor du finder masser af spændende figurer og pynt.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *