Halloween Cupcakes

Halloween nærmer sig med hastige skridt, så jeg synes ikke i skal snydes for en halloween cupcakes opskrift. Hjemme hos os har vi egentlig aldrig gjort noget ud af halloween, men ungerne snakker mere og mere om det i skolen, så efterhånden kan vi ikke lade denne dag gå helt ubemærket hen. Vi (u-)hygger derfor med at snitte græskarlygter og bage halloween cupcakes.

Halloween cupcakes handler primært om pynten og opstillingen. Her kan man rigtig lade kreativiteten flyde frit. Selve cupcaken kan være en almindelig basis cupcake med vanille eller man kan udnytte græskarsæsonen og forsøge sig med cupcakes med græskar. Hertil vil en klassisk orange topping selvfølgelig være et oplagt valg.

En nem måde at få flotte halloween cupcakes der gør børnene glade er, at pynte dem som edderkopper. Det kan gøres ret simpelt, f.eks. ved at give dem et lag orange glasur og derefter male edderkopper på med chokolade. Et andet godt forslag er at bruge lakridssnører som edderkoppe ben, som kan hænge ud over kanten på muffinformen.

Chokolade cupcakes med sort krymmel og lakridsben

Chokolade cupcakes med sort krymmel og lakridsben. Husk orange kugler til øjne.

Disse halloween cupcakes med edderkoppe ben kan varieres på flere måder. Herunder ses de i en version med chokolade frosting og lakridsben og øjne.

Chokolade cupcakes med et tyndt lag chokolade frosting, lakridsøjne og lakridsben.

Herunder ses en opsætning af forskelligt pyntede halloween cupcakes med frosting, krymmel og pynt i forskellige former og farver. Den klassiske orange farver giver det helt rigtige halloween udseende, og der pyntes med græskar, skelet-peberkager, edderkoppespind i glasur etc. En god idé hvis man har børnene med ved bagebordet.

halloween cupcakes

cupcakes med orange frosting, krymmel, chokolade og glasur

En anden mulighed er, at pynte med små figurer som man former som små uhyggelige halloween figurer f.eks. i fondant, marcipan etc. Herunder har vi en cupcake med lilla frosting, og hvide spøgelser, grønne mænd og græskar.

græskar cupcakes med lilla frosting og halloween pynt

Man kan også finde masser af flot halloween pynt i kagebutikkerne. På den måde kan man nemt lave flotte halloween cupcakes der ser imponerende og uhyggelige ud. Se f.eks. disse flotte sukkergræsker til halloween cupcakes eller disse lidt mere uhyggelige former for halloweenpynt, hvor der er både flagermus, hekse og kranier iblandt.

Håber i har fået lidt inspiration til at lave nogle flotte og uhyggelige Halloween cupcakes. Happy Halloween!

No Responses

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *