Cupcakes Pynt – Hvad skal man bruge

Noget af det som har gjort at cupcakes er så populære, det er at det er så sjovt og underholdende at arbejde med at dekorere cupcakes. Der er så mange forskellige måder at arbejde med cupcakes pynt at det kan være svært at vide hvor man skal starte. Og hvordan opnår man det bedste resultat?

shutterstock_114096856

En muffin – et lag frosting – masser af cupcakes pynt

En cupcake består i princippet af 3 lag. Der er selve kagen som stort set er ligesom en almindelig muffin lavet af kagedej, som bages i en form. Når kagen er bagt og afkølet kan man gå igang med at pynte dem. Traditionelle cupcakes har først et lag frosting, glasur eller fondant og derefter pynter man med forskellige former for cupcakes pynt.

Frosting: Frostingen er typisk en smørcreme som er rørt sammen af smør, sukker, vanille og andre smagsgivere, og ofte tilsætter man også frugtfarve for at få flotte farver på frostingen. Frostingen påføres som regel med en sprøjtepose, da man på den måde kan opnå et flot resultat med flotte mønstre.

Icing: Bryder man sig ikke om smørcreme, så kan man bruge icing som er en slags tyk glasur. Den kan også sprøjtes på med sprøjtepose, så man får det samme flotte resultat. Forskellen på icing og smørcreme er at der ikke er smør i icing, og at icing bliver lidt hårdere, så det kan også bruges til andre former for dekorationer og figurer.

Fondant: En anden populær slags pynt til cupcakes er fondant. Fondant er en slags sukkerdej, som man kan forme på forskellige måder, faktisk lidt ligesom modellervoks. Man kan f.eks. rulle fondant ud ligesom marcipan, og på den måde kan man udstykke et “låg” til sin cupcake, så den får en glat overflade, som man kan pynte videre på. Man kan også forme små figurer som man kan dekorere sine cupcakes med f.eks. hvis man laver cupcakes til en bestemt begivenhed. Fondant kan fås i mange forskellige farver. Fondant er meget nemt at arbejde med så det er her man virkelig kan bruge sine kreative evner til at lave cupcakes der imponerer. Man kan godt lave fondant selv, men man kan også købe den færdig klar til brug. Man kan købe det hos mange af de store hobbyforretninger, og man kan også købe det online hos f.eks. bagetid.dk som har et ret stort udvalg af fondant og cupcakes pynt.

Marcipan: Som et alternativ til fondant kan man bruge marcipan. Det er også velegnet som overtræk til cupcakes og man kan også modellere små figurer af det. Man kan indfarve marcipanen med pastafarver som giver flotte farver at dekorere med.

Cupcakes pynt: Når man så har pyntet med et lag frosing, icing, fondant eller marcipan så kommer tiden til at pynte med alle mulige former for cupcakes pynt. Har man ikke mod på selv at lave figurer af f.eks. fondant, så kan man købe færdig sukkerpynt i forskellige former og farver f.eks. kugler, figurer, blomster, støv, krymmel og drys. Igen vil jeg anbefale netbutikken bagetid.dk som nok har Danmarks største udvalg af cupcakes pynt hvis jeg ikke tager helt fejl.

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *