Cupcakes med kokosglasur

Cupcakes med kokos

Her er en opskrift på rigtig lækre og luftige kokos cupcakes. For at få den mest intense kokossmag skal man bruge kokosekstrakt, som fås som koncentrerede dråber. Har man ikke lige det ved hånden, kan man godt lave dem uden, da der også kommer kokosmel i, men så får man bare en mindre koncentreret kokossmag. De smager klart bedst med kokosekstrakt, da det giver den mest intense smag.

Denne opskrift giver en stor portion cupcakes – der bliver ca. 20 store cupcakes på denne opskrift.

Ingredienser:

  • 250 g mel, sigtet
  • 125 g smeltet smør
  • 50 g kokosmel
  • 2½ dl kærnemælk
  • 230 g sukker
  • 1½ tsk bagepulver
  • 2 letpiskede æg
  • 1 tsk kokosekstrakt

Kokosglasur:

  • 135 g kokosmel
  • 280 g flormelis
  • 75 g blødt smør
  • 2 spsk varmt vand
  • ½ tsk kokosekstrakt
  • kokosmel til pynt

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 180 grader og stil cupcakes formene klar.

Bland mel, kokosmel, sukker og bagepulver i en skål. I en anden skål blandes mælk, smeltet smør, æg og kokosekstrakt, og det piskes sammen indtil det er godt blandet. I skålen med mel laves en lille fordybning i melet, hvor den våde blanding hældes i. Det hele røres godt sammen indtil det hele lige præcis er blandet.

Dejen fordeles i cupcakes formene. Kagerne bages i 12 minutter, tjek gerne med en tandstik om de er færdigbagt inden du tager dem ud. Køles godt af inden glasuren puttes på.

Glasuren laves ved at blande kokosmel og flormelis sammen. Tilsæt blødt smør, kokosekstrakt og varmt vand og rør indtil glasuren bliver en lind masse. Hver cupcake dekoreres med et tykt lag glasur. Husk at kagerne skal være kølet af inden de pyntes med glasur, da glasuren ellers vil smelte. Drys tilsidst med lidt kokosmel.

 

 

14 Comments
  1. 12. juni 2012
  2. 6. august 2012
    • 15. august 2012
  3. 6. august 2012
    • 15. august 2012
      • 25. april 2014
        • 1. maj 2014
  4. 18. november 2012
  5. 15. december 2012
    • 6. februar 2013
    • 24. februar 2013
  6. 28. marts 2013
    • 29. marts 2013
    • 30. marts 2013

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *