Cupcakes med græskar

cupcakes opskrift

Disse cupcakes indeholder græskar, og er en god måde at få brugt et græskar, som man måske har haft liggende et stykke tid. Denne opskrift er lavet med græskar, hvor det søde, rødlige græskar giver en smuk orange farve. Disse cupcakes har en naturlig sødme, som forstærkes ved at der tilsættes en række søde krydderier. Disse cupcakes er også oplagte at bage til Halloween, hvor man ellers finder græskar overalt. Man kan sagtens pynte disse cupcakes med Halloween pynt, f.eks. mini-græsker med tænder, som dem vi typisk ser til Halloween, eller små uhyggelige motiver eller edderkopper. Mulighederne er uendelige – kun fantasien sætter grænser. Disse cupcakes har jeg bagt med lidt frugtfarve i frostingen, men den kan sagtens udelades da de også er flotte med en helt hvid frosting.

Opskrift på cupcakes med græskar:

Ingredienser:

  • 195 gram mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk kanel
  • 1/4 tsk stødt ingefær
  • 1/4 tsk stødt nellike
  • 1/2 tsk salt
  • 115 gram blødt, usaltet smør
  • 200 gram sukker
  • 2 store æg
  • 1 tsk vanillepulver
  • 75 g most græskar

Frosting til græskar cupcakes:

  • 115 gram flødeost, stuetemperatur
  • 25 gram blødt smør
  • 1/2 tsk vanille ekstrakt
  • 175 gram flormelis
  • evt. nogle dråber orange frugtfarve

 Fremgangsmåde:

Opvarm ovnen til 175 grader.

I en skål blandes mel, krydderier, bagepulver og salt.

I en anden skål piskes smør og sukker til en cremet masse. Herefter tilsættes æggene et ad gangen og der piskes igen med en elpisker. Tilsæt vanille og pisk igen. Herefter tilsættes melblandingen og der piskes igen. Tilsæt til sidst græskarmosen og bland godt igennem. Skrab kanterne rene med en dejskraber og pisk igen, så du er sikker på, at få det hele med.

Fyld dine cupcakes forme 2/3 med dej. Bag midt i ovnen i 18-20 min. Tjek undervejs at de  bager jævnt og tjek med en tandstik om de er bagt i midten. Hvis tandstikken kan trækkes ud uden dejrester så er de færdige. Lad dine cupcakes køle af på en bagerist.

Imens kan du lave frosting til cupcakes. Hæld flødeosten op i en skål og pisk den med en elpisker indtil den er blød og glat. Herefter tilsættes smør og blandingen piskes godt sammen, så der dannes en blød og ensartet creme. Tilsæt vanille, evt. frugtfarve og flormelis og pisk i 2-3 min. intil det hele er en tyk og jævn creme.

Lad dine cupcakes køle helt af inden du pynter dem med frosting.

 

 

One Response
  1. 30. oktober 2016

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *