Denne opskrift på chokolade cupcakes er så lækker, at du helt sikkert vil glæde dig uendeligt meget mens du bager. Enhver chokolade elsker vil finde disse chokolade cupcakes helt uimodståelige. Det er vigtigt, at du bruger en chokolade af rigtig god kvalietet, helst med 70% kakao eller mere. Bruger du en med mindre kakao vil kagerne komme til at smage lidt mere søde og fede, og de bliver helt klart bedre, når den gode chokoladesmag er fremtrædende. Desuden vil jeg anbefale at du bruger usaltet smør, især til frostingen, da de godt kan komme til at smage lidt for meget af smør, hvis du f.eks. bruger saltet lurpak. Men det er selvfølgelig en smagssag, hvad man foretrækker.
Ingredienser:
- 150 gram mel
- 30 gram kakao
- 200 gram sukker
- 65 gram smør, usaltet
- 1,8 dl mælk
- 2 æg
- 1,5 tsk vanille
- 2 tsk bagepulver
- en lille smule salt
- 75 hakket chokolade af god kvalitet
- Evt. 1 dl hakkede valnødder – kan udelades
Fremgangsmåde:
Forvarm først ovnen til 170 grader, så er den klar når dejen er færdig.
Dejen skal mixes i to omgange, i to forskellige skåle, som derefter blandes sammen. Først pisker du alle de tørre ingredienser sammen med smør, du skal piske indtil det er godt blandet sammen.
Derefter pisker du æg og mælk sammen i en anden skål, og når de er godt blandet sammen så hælder du indholdet fra den anden skål over i. Pisk igen indtil du har en glat og ensartet blanding.
Derefter vender du den hakkede chokolade i, og nødder hvis du synes. Vend forsigtigt med en spatel.
Herefter fylder du dejen i formene, som skal fyldes 2/3 op. Bag dine cupcakes i 20-25 min. Husk at kigge til dem undervejs, så du er sikker på, at de bager ensartet og jævnt.
Lad dine cupcakes køle helt af inden du pynter dem med chokolade frosting.
Chokolade Frosting:
- 150 g blødt smør – usaltet
- 420 g flormelis
- 30 g kakao
- 0,5 dl mælk
- 75 gram smeltet chokolade
Smelt chokoladen over vandbad og lad den køle af inden du fortsætter med at lave din chokolade frosting. Pisk smør, kakao og flormelis sammen og tilsæt mælken. Pisk til sidst den smeltede og afkølede chokolade i. Frostingen skal piskes godt igennem med en elpisker indtil den er tyk og cremet.
hvor mange er det til?
Hej Emma,
Jeg får ca. 14 cupcakes på denne opskrift.
Mvh Camilla
Tak:D
45 mennesker
Kan de fryses ned?
Hej Louise,
Ja, de kan sagtens fryses – dog skal frostingen først puttes på efter optøning.
Heej hvordan laver man chokoladen? 🙂
og jeg vil spørger om hvordan man laver den alså hele opskriften hehe 😀
Hej Safia. Jeg tror ikke helt jeg forstår dit spørgsmål? 🙂
Jeg syntes at de opskrifter du har skrevet ind er facinerende!
Kan du ikke godt finde nogle flere opskrifter?
Hilsen Nysgerrig Bager
Hej Nysgerrige Bager,
Det var godt, at du synes godt om opskrifterne. Jo – der kommer flere, jeg lægger dem ind når jeg får afprøvet noget nyt og spændende 🙂
Mvh Camilla
Dejligt at høre!
Hej, jeg har et spørgsmål:)
Hvordan skal man behandle smøret, når man skal lave frosting?
Skal man smelte smøret i en gryde, skære det i små stykker eller ælde det ned i frostig dejen?
Jeg har virkelig brug for at vide det hurtigst muligt, da jeg skal lave dem til min lille søsters fødselsdag!!!
Kærlig hilsen julie<3
og det er altså imorgen!!!
Hej Julie,
Du skal ikke smelte smørret, det skal bare have stuetemperatur, så det er lidt blødt når du rører frostingen sammen. Jeg plejer at måle smørret af som noget af det første, for så kan det bare stå i en skål og blive blødt mens jeg laver resten. Håber du får et godt resultat til fødselsdagen 🙂
Camilla
skal det være smør? kan man ikke bare bruge magarine?
Hej Louise,
Jeg har ikke forsøgt mig med margarine, da jeg ikke bryder mig om smagen. Jeg tror margarine smagen vil bryde for kraftigt igennem. Men hvis du godt kan lide smagen af margerine, så skader det jo ikke at prøve 🙂
Hej Camilla,
Kan det passe at der skal 1,8 l mælk i dejen og næsten et halvt kilo flormelis i frostingen? Synes bare det virker lidt voldsomt:)
Hmmm – nej, en halv liter mælk og 420g flormelis er nok til den opskrift.
1,8 DECILITER 😀
De smager rigtig godt. Super god opskrift 🙂
Hej har nu prøvet dine chokolade cup:0) men er i tvivl om mælke mængden 1.8l til dejen lyder meget ? Hvor skal der i dejen?
Hej Charlotte,
Der står dl – deciliter 🙂
Kan man komme dem i køleskabet?
Ja sagtens 🙂
Super gide og luftige cupcakes! Har lige bagt dem til min mor til hendes morsdagsgave!! Tror absolut hun vil elske dem!
De er luftige og fuld af chokolade uden at blive tunge! Ender da med at jeg bliver helt afhængig af dem… hihi… Tak for den gode opskrift!
syntes en halv liter mælk lyder af ret så meget??
Der står ½ deciliter 🙂
Ja okay…. Den fangede jeg ikke lige… men kanon opskrift faldt i god jord
Nu har jeg prøvet at lave din brownies-cupcake opskrift – som er helt fantastisk, og har først set den her opskrift nu – hvilken opskrift ville du selv foretrække at lave (jeg skal lave dem til min 30 års fødselsdag her på lørdag…) denne eller brownies?
Lyder super lækre. 🙂
Men er sødmælk bedst, eller er letmælk fint nok?
Hej Camilla
jeg er igang med at bage disse cupcakes som jeg skal have med til en fødselsdag i morgen formiddag.. kan jeg smører frosting på í aften eller skal jeg vente til i morgen tidlig?
Kan resten af frostningen holde sig i køleskabet eks. indtil søndag??
Hej MAria,
Beklager det sene svar, nu er det sikkert alt for sent, så jeg håber du fandt en løsning på det. Jeg synes klart det er bedst at pynte cupcakes lige inden de skal serveres, da frosting er bedst når den er frisk.
Mvh Camilla
Hej camilla
vil prøve at lave dine muffins i morgen krydser fingre for at opskriften slår benene væk under en da jeg vil lave dem i fødselsdags gave til en fyr som jeg rigtig godt kan lide 🙂
mange hilsner alix 🙂
Det lyder spændende. Håber det virkede efter hensigten 🙂
Heii!
Jeg ville lige høre om jordbær frosting også kan bruges til disse cupcakes??
I vores klasse har vi nemlig en kageordning og jeg skal bage til næste uge..
Hvis ikke jordbær dur’, hvad vil du så anbefale??
Svar hurtigst muligt!
Ja, du kan sagtens bruge jordbærfrosting hvis du har lyst. Det er jo det godt ved cupcakes – man kan variere efter smag og behag 🙂
Et kagerne enelig gode?
Smager fondant også godt på?