Chokolade Cupcakes – Cupcakes med Chokolade og Mandler

Opskriften er til ca. 20 mellemstore cupcakes

Disse chokolade cupcakes er rigtigt lækre og er anderledes end mange andre typer af chokolade cupcakes idet “frostingen” puttes ned i et hul i kagen i stedet for at smøres ovenpå. Det giver en anderledes type af chokolade cupcakes som er spændende og lækker med den cremede chokoladecreme i midten.

Chokolade Cupcakes – ingredienser:

100 g mørk chokolade

50 g mandler, finthakkede

90 g mel

½ tsk bagepulver

4 æg, blomme og æggehvide adskilt

115 g sukker

2 spsk lun mælk

 

Pynt:

100 g mørk chokolade

100 g smør

chokoladeflager

kakaopulver

 

Ovnen forvarmes til 180 grader

muffinsformene sættes klar

 

Chokolade og mandler blendes indtil det er fintmalet. Mel og bagepulver tilsættes og blendes indtil det hele er blandet godt sammen.

Æggeblommer og sukker blandes sammen med en håndmixer i 2-3 minutter indtil du har en tyk og glat masse. Chokoladen og mandlerne blandes ned i massen og mælken røres i. Æggehviderne piskes stive og vendes forsigtigt ned i dejen. Dejen fordeles ligeligt i formene. Bages i 10-13 minutter og stilles til afkøling på en bagerist.

Pynten laves ved at blande chokolade og smør i en skål som sættes i en gryde med kogende vand. Det er vigtigt at skålen ikke decideret rører vandet, men at chokoladen og smørret får lov til at smelte over varmen uden at blive varmet for hurtigt op. Der røres i blandingen indtil den er lind og helt glat. Blandingen køles af i ca. 20 minutter i køleskabet indtil den har en tyk konsistens.

I midten af hver cupcake prikker du nu et hul og fylder 1 tsk chokoladecreme i, hvorefter du pynter med revet chokolade og kakaopulver.

 

No Responses

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *