Brownie Cupcakes med Chocolate Fudge Frosting
Brownie cupcakes er det helt store hit i USA, hvor cupcaken oprindeligt stammer fra. Den kombinerer det bedste fra to verdener nemlig brownien og cupcaken. En brownie er en lidt sej type chokolade kage, gerne med nødder og stykker af chokolade i. Så er du vild med chokolade, så skal du prøve denne opskrift.
Opskriften er ret nem at lave, og kan laves i en skål, så den kræver heller ikke ret meget opvask. Billedet viser hvordan brownie cupcakes ser ud uden frosting, men du kan selvfølgelig dekorere dem med en tyk chokolade frosting for et ekstra lækkert resultat. En anden type frosting f.eks. jordbær frosting passer også rigtig godt sammen med brownie cupcakes. Sammen med denne opskrift får du en opskrift på chokolade fudge frosting, som er en rigtig lækker, tyk og cremet chokolade frosting.
Ingredienser:
- 120 gram chokolade min. 70%
- 115 g usaltet smør
- 250 g sukker
- 3 store æg
- 100 g mel
- ½ tsk vanille
- en knivspids salt
Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 170 grader.
Smelt chokolade og smør over vandbad. Når det er smeltet lader du det køle af i nogle minutter.
Bland sukker i og pisk godt igennem med en elpisker.
Tilsæt vanille og æg og pisk igen. Til sidst pisker du melet i og pisker herefter yderligere indtil blandingen er helt glat og ensartet i konsistensen.
Fyld dine cupcake forme med dejen, de skal være 2/3 fyldt op. Bag i 20-25 minutter. Cupcakes skal køles helt af før du pynter dem med frosting.
Chocolate Fudge Frosting:
- 120 gram chokolade
- 150 gram usaltet, blødt smør
- 160 gram flormelis
- 1½ tsk vanille
Chokoladen smeltes over vandbad og køles af. Det er vigtigt at chokoladen køles af indtil den har stuetemperatur.
Smør røres godt igennem med elpiskeren indtil det er tykt og cremet, ca. 1 min. Dernæst tilsættes sukkeret og der piskes indtil blandingen er let og luftig. Det tager ca. 2 min. Tilsæt vanille og pisk lidt igen. Herefter tilsættes chokoladen, det er vigtigt at den har stuetemperatur. Pisk ved lav hastighed indtil det hele er blandet sammen. Herefter piskes ved høj hastighed i 2-3 minutter indtil frostingen er helt glat og skinnende. Når dine cupcakes er kølet af kan du putte frostingen på.
God bagelyst og velbekomme!
Hvor mange er opskriften ca til??:) håber på hurtigt svar da jeg helst skal bage dem om en time!:)
Hej Anne Marie,
Opskriften giver ca. 10-12 cupcakes, men det kommer selvfølgelig an på, hvor store dine forme er. Sidst jeg bagte dem fik jeg 10 mellem str. ud af opskriften.
Min dej er som en meget tyk mousse… Er det normalt? På forhånd tak.. 🙂
Hej Sandra,
Ja, det er helt normalt, sådan bliver de bedst 🙂
Hej! Kan de fryses før pyntning?
Ja det kan de sagtens, de er endda rigtig gode når de har været i fryseren 🙂
Hammer god opskrift! Aldrig har jeg smagt så gode brownies… :0) Er glad for at jeg stødte på din hjemmeside.
Hej
Jeg har lige en stak spørgsmål, ikke kun til denne opskrift, men også generelt.
Jeg har desværre ikke mulighed for at bruge de faste forme og kan heller ikke finde dem, jeg bor pt i Kina, så jeg har begrænsninger på diverse ting og sager.
Men kan jeg godt få den flotte cupcake form, ved bare at bruge papirsforme?? Ikke kun i denne opskrift, men også i de andre opskrifter du har her på din flotte hjemmeside??
Kan man fryse sine copcakes med frosting på? Eller måske fryse frostingen?? Jeg er jo, som nævnt lidt begrænset i mine udfoldelser her.
Venlig hilsen
Anita
Hej Anita,
Du kan sagtens bruge papirforme, men det er klart bedst med silkone eller faste forme. Men hvis du kun kan finde papirforme, så kan du eventuelt lægge dem dobbelt, så bliver de lidt fastere i kanten. Jeg ville ikke forsøge at fryste frostingen, jeg har godt nok ikke prøvet det, men jeg tror ikke at resultatet vil blive flot. Jeg tror, at konsistensen vil ændre sig. Men hvis andre har prøvet det, så er i velkomne til at give jeres besyv med 🙂
Mvh Camilla
Hej jeg har prøvet at bruge silikone forme, men jeg kan ikke få dem ud. Hvordan gør jeg? Og er det bedre end papirsforme?
Hej Simone,
Du kan evt. smøre formene inden du hælder dejen i. Det plejer ikke at være nødvendigt i silikone forme, men det er nok forskelligt fra forme til forme. Jeg synes de er nemmere end papirforme, da de ofte hænger i, og flyder ud under bagningen. Men det er fx. rigtig godt at putte papirformene i et fast muffinform, så får du både den flotte faste form, og papir omkring.
er lige kommet hjem fra en lang dag i skolen så vi glæder os til at bage dem nu. tror du vi kan bage dem, går kun i 6.klasse? 🙂
Ja, selvfølgelig – håber de blev gode 🙂
Hej 🙂
Jeg tænkte på at medbringe dem på en udflugt med min klasse, og jeg ville gerne vide om de er meget skrøbelige eller kan de godt klare at komme med i et tog?
Hilsen Julie
Du kan sagtens have dem med på tur 🙂
Hejsa. Jeg ville lige høre hvorfor der står man skal bruge fløde i din ene frosting og ikke noget i den anden 🙂 hva for en er bedst.
Fløden giver en mere cremet, fyldig frosting. Det er svært at sige, hvad der er bedst, da det er forskelligt hvad man foretrækker. Nogle elsker den cremede smag, mens andre foretræker en lettere frosting. Prøv dig frem og find din favorit 🙂
Hejsa!
I frostingen, er det så samme slags chokolade, som i dejen? Altså den med 70% chokolade.
MVH
Du kan bruge hvad du har. Jeg har også set en der har brugt hvid chokolade med et godt resultat. Men ellers kan du sagtens bruge den samme.
Når du skriver vanille, er det så korn fra en stang eller er det vanille-sukker?
Jeg skal prøve at lave cupcakes for første gang og vil prøve disse 🙂
Begge dele kan sagtens bruges 🙂
Er det meningen, der ikke skal bagepulver i? For de hæver vel slet ikke?
Ja, det er rigtig nok. Det skal være en flad, kompakt kage.
Hej!
2 ting
1. Jeg er 11 år så tror du godt jeg kan bage dem?
2. Hvad er vandbad???
Hej,
Ja, jeg synes bare du skal kaste dig ud i det. Vandbad er når man smelter chokoladen langsomt uden direkte kontakt med varmekilden. Du kan f.eks. stille en gryde med vand på det varme blus, og så sætte en kasserolle oveni, hvori du smelter chokoladen. På den måde smelter du chokoladen jævnt og du risikerer ikke at den brænder på.
hej 🙂
jeg vil gerne bage dine cup cakes men jeg skal bruge de små forme så hvor lang tid skal de have og kan det lade sig gøre???
Håber du skriver snarest:)))
Ja, men du må prøve dig frem første gang, og se hvor lang tid de skal have. Jeg kan ikke sige det, når jeg ikke kender dine forme 🙂
Hej. Kan frosting kommes på dagen før eller bliver det sjasket så?
Hej Carina,
Nej, det vil jeg ikke anbefale.
Når man fryser dem ned, hvordan tør man dem så op igen, Skal de bare have lov at stå, eller kan jeg godt komme dem i mikro-ovnen (i kort tid self.)? 🙂
Jeg har et spørgsmål.
Kan man godt bruge kakaopulver istedet for chokolade?
Tak på forhånd!
Super super lækre muffins!
De har været en succes, alle steder jeg har serveret dem 😀
Har efterhånden bagt dem en del gange, og vil helt klart fortsætte med at bage dem, for som sagt, de er bare super lækre, og simple at lave.
Tak for opskriften..
Nu har jeg prøvet at lave disse kager to gange. Begge gange i papirforme, i muffin bageplade. Første gang med en bagetid på 24 minutter, og anden gang med en bagetid på 20 minutter. Og den har langt fra brownie konsistens. Det er nærmere en alm. chokoladekage i en muffinform. Så hvis man går efter en alm. chokoladekage i muffinform, så er kagen rigtig god. Men det bliver langt fra en brownie-kage.
Men nem, det er den helt bestemt!